Grønlænderinden
Grønlænderinden er fortællingen om et langt liv i Grønland før og nu. Maria Meyer er en mønsterbryder, rundet af de nedarvede dyder i en traditionel fangerfamilie, som kommer til at bane vejen for de grønlandske kvinder. Men hendes egen vej frem har haft en pris. Maria fortæller åbent om de problemer og udfordringer, hun som ung grønlandsk kvinde stod over for, da hun skulle ud i verden og møde drømmene og fordommen.
Gennem Marias personlige historie udfoldes et stykke grønlandshistorie om et fangersamfund af i går og et moderne selvstyre af i dag med en ny stor, international interesse for Grønlands rigdomme – noget Maria Meyer, i dag 80 år, også har en mening om.
Læseroplevelser
“En vidunderlig bog om en fantastisk kvinde, der hjalp mig til at forstå Grønland. Jeg opsøgte Grønlænderinden i Nuuk, og fik en veninde – en kvindeskikkelse, som har været igennem både berømmelse, svigt, sorg, glæde og kærlighed. Hendes fortælling griber én om hjertet og sjælen. Læs bogen og forstå det Grønland, du besøger.”
Ghita Nørby, skuespiller
Grønlandsk aften på Søholt
En fortælling om det at kæmpe for rettigheder, når man er en minoritet, og har meget til fælles med andre nabokulturer. Er der plads til det i en verden, hvor helt andre kræfter og magter kæmper om råstoffer og territoriale råderum. Hvis ikke vi kæmper, da mister vi “den stol, som vi sidder på”, og fællesskabet med de mennesker, der er og har været rundt om bordet. Vi fik på levende vis en øjenvidne beretning om det at bo i Grønland i denne tid. Tusind tak for en god aften 
Tak til Christel Lüttichau for at åbne op for os i orangeriet og løfte sløret for det arbejde, der pågår med at lave hendes næste bog om stærke personligheder / grønlandske kvinder, der gør en forskel 
Også tak til dig Mette Aagaard for lige at tage en tovholder på aftenen
Hendes formidling af grønlændernes situation, hvor de ikke vidste om de var under en invasion af USA var så dybfølt, at jeg kunne mærke hendes angst for, hvad der ville ske dem.
De oplevede masser af militær i gaderne og da de havde strømnedbrud den (28.-29. Januar ) var angsten for, at det var nu invasionen skete latent hos en stor del af befolkningen.
Jeg har selv boet 6,5 år i Grønland og kunne i den grad mærke angsten og den uro / traume, som havde sat sig i Aiili og resten af befolkningen
